2018-08-07
Kan man bygge i al slags vejr?
Når det gælder klimaet og dets indvirkning på os, adskiller Skandinavien sig fra andre dele af Europa. I Sverige og Danmark kan vi ikke tage for givet, at solen skinner. Vi er snarere nødt til at forvente det modsatte – selv om sommeren. I andre europæiske lande er der større sandsynlighed for, at man har tørvejr, hvilket giver helt andre forudsætninger for at bygge, end vi har i Skandinavien.
Hvis man som privatperson i Skandinavien har tænkt sig at renovere sin husfacade i ferien, kan man nemt risikere, at himlen pludselig åbner sig, at regnen styrter ned, og at projektet derfor må udskydes.
Det er noget, som man helt enkelt må have med i sin beregning. Dels ved man, at vejret på vores breddegrader ikke er til at regne med, og dels har man mulighed for at lukke vejret ude og gennemføre sit projekt, uanset om det er regnvejr, snestorm eller hedebølge. Det gør man ved at sætte penge af til vejrligsbeskyttelse i sit budget.
Beskyt dit projekt ved at leje vejrligsbeskyttelse
Vejrligsbeskyttelse kan anvendes i forbindelse med byggeri, renovering og reparationsarbejde. Privatpersoner har ligesom større entreprenører mulighed for at benytte sig af en sådan løsning for at sikre, at arbejdet kan skride frem i henhold til planen. Vejrligsbeskyttelse kan sammenlignes med et stort telt, som kan placeres efter behov.
Teltene findes i alle tænkbare størrelser, så man kan leje et, der matcher størrelsen på ens projekt. I det følgende beskriver vi nogle af fordelene ved denne løsning for at understrege vigtigheden af at tage højde for, at man kan få brug for vejrligsbeskyttelse, når man bor i Skandinavien.
- Længere holdbarhed: Rent byggeteknisk har dit byggemateriale bedst af at være tørt. Det må ikke være fugtigt, eftersom det påvirker både levetiden og holdbarheden. Selvom du måske godt kan vente på, at en regnbyge driver over, vil det træ, som du for eksempel skal bruge, blive påvirket af regnen. Det giver dit byggeprojekt ringere forudsætninger for at modstå tidens tand.
- Beskyttelse af maskiner og udstyr: Noget andet, der skal beskyttes, men som kan være besværligt at stille i læ, er maskiner, værktøj og udstyr, som kan blive ødelagt af fugt og vand. Her kan et telt give dig lige præcis den vejrligsbeskyttelse, som du har brug for.
- Sikkert arbejde: Især når man arbejder på et tag, kan vejrligsbeskyttelse give ekstra sikkerhed. Hvis det har regnet, kan taget blive glat, og et fald fra den højde kan føre til alvorlige skader. Vejrligsbeskyttelse er dog ikke ensbetydende med, at du kan gå på kompromis med sikkerheden på andre punkter, fx stillads, liner og forankring. Det fungerer som et supplement, der gør arbejdet mere sikkert.